Kun 20 procent af en ungdomsårgang vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Fagforeningen Dansk Metal håber, at tendensen kan ændres, hvis problemet gribes anderledes an.

 

Af Line Sofie Beck  

Hvorfor skal nogle uddannelser anses som bedre end andre? 

Det undrer Daniel Dallerup, formand for Dansk Metal Østjylland, sig over.  

“Vi skal aktivt ud at sige ‘det her vil være en rigtig god vej, og specielt, hvis du gerne vil have et arbejde bagefter’,” siger Daniel Dallerup.

Han mener, at der hersker en tankegang om, at hvis man ikke kan komme på gymnasium efter folkeskolen, så kan man altid bare få sig en erhvervsuddannelse.

“Det bliver til andet valget,” siger Daniel Dallerup.  

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser fordelingen af tilmelding til de forskellige ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse. 20 procent har søgt ind på en erhvervsuddannelse som deres første prioritet. Til sammenligning har 71,1 procent søgt ind på en gymnasial uddannelse.  

Der er sat et politisk mål om, at 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 vælger EUD efter 9. eller 10. klasse. Alternativt kommer Danmark til at mangle 99.000 faglærte i 2030, hvis det lave antal af ansøgere fortsætter.  

Et identitetsvalg 
Dansk Metal udkom den 26. april 2021 med en artikel, hvor de beskrev problematikken omkring uddannelsessnobberi i Danmark. Her lovede fagforeningen, at de snart vil udkomme med fem konkrete løsningsforslag til, at erhvervsuddannelserne får mere prestige, så flere unge har lyst til at søge og der dermed kan uddannes flere faglærte.   

Det første af de fem forslag nævnes i artiklen. Det omhandler obligatorisk erhvervspraktik i udskolingen af 8. og 9. klasses elever.   

Knap et år efter er de resterende fire løsningsforslagene ikke til at finde beskrevet på Dansk Metals hjemmeside. Daniel Dallerup fastslår dog, at samfundet generelt skal italesætte erhvervsuddannelserne. Og gøre det på mange forskellige plan.  

“Vi kan ikke sige, at der er et kvik-fix på det her,” tilføjer han.  

Anne Sophie Madsen, områdechef for ungdomsuddannelse hos Danmarks Evalueringsinstitut, er enig.  

“Det jo et identitetsvalg. Man kan ikke tvinge det ned over hovedet på nogen,” siger hun.

“Hvis man ikke har den faglige interesse og nogle billeder på, hvad en EUD vil sige. Hvordan skulle man så kunne vælge det?” fastslår Anne Sophie Madsen.  

Afdelingsformanden for Dansk Metal er enig i, at man ikke kan tvinge nogen til at gå på teknisk skole.  

Da Dans søn blev født i 2017, oplevede han ikke den lykkefølelse, som han havde forventet. Han var ikke sig selv, og han havde brug for psykologhjælp til at komme ovenpå igen. Fire år senere gør det stadigvæk ondt på ham. Han har haft en fødselsdepression. 

Hvert år bliver flere tusind fædre ramt af en fødselsdepression i Danmark, men kommunernes hjælp til fædrene følger ikke med. Det bekymrer både psykologer og specielt Mødrehjælpen, som kæmper for bedre vilkår til mændene.

”Når jeg kigger på det i dag, tuder jeg stadigvæk,” siger Dan Christensen. Foto: privatfoto

Af Line Sofie Østenfjeld Beck

---

Der er ledninger og apparater over det hele i det hvide rum. En sonde hænger fast til en lille drengs næse med modermælkserstatning. En slange går ned i halsen og suger hans væske ud af kroppen, da han ikke kan komme ordentligt af med det. Han kæmper med sine små arme for at få slangen væk.  
Det er den 26. september 2017 på Odense Universitetshospital. Anne og Dan Christensen er lige blevet forældre til deres nyfødte søn, Mads. Dan sidder i en lysebrun læderstol på neonatal afsnit, mens Mads ligger på hans nøgne bryst. Neonatal afsnit er et sted, der hjælper og behandler for tidligt fødte børn. Og det er Mads. 

Det er dog ikke det eneste problem. Anne har haft svangerskabsforgiftning og født Mads ved akut kejsersnit, så lægerne er ved at undersøge hende. 
Imens sidder Dan i læderstolen med hans nyfødte søn liggende på brystet og stirrer ud i luften. Han har helt blanke øjne og er spøgelseshvid i hovedet. Der er stille på stuen.

”Man kan se, at jeg er helt væk,” siger Dan. 

Intet er som forventet
Fødslen foregår ikke, som nogen havde forventet det. Anne bliver indlagt på hospitalet 72 timer, inden hun kommer på fødegangen. Lægerne forsøger at holde Mads inde i maven længst muligt, men til sidst bliver Dan desperat. Han kan se på sin kone, at hun ikke har det godt. Og samtidigt føler Dan heller ikke, at der er plads til ham. 

Dan er ikke psykisk til stede. Han kan ikke holde styr på sit arbejde, og når man spørger ham i dag, kan han ikke huske, hvad han lavede op til fødslen – samt de første par timer efter. 

”Jeg var bare overladt til mig selv under hele forløbet,” siger Dan. ”Jeg stod bare der og var fuldstændig magtesløs.” Han beskriver hele fødslen som ”en ud-af-kroppen-oplevelse,” hvor han står ved siden af og ser det hele ske uden at kunne gøre noget. 

De første tre måneder efter Mads’ fødsel er hårde for den lille familie. Mads kæmper med at være for tidligt født, men han har også et for kort tungebånd, stramt læbebånd og navlebrok. Og kolik. 

”Man bliver sindssyg af at høre på et barn, der skriger og skråler 24/7,” siger Dan. ”Vi var overbombet med udfordringer lige fra første dag. Det var træls.” 

Anne føler den første tid, at hun har to børn, hun skal tage sig af. Dan sidder i hjørnet af sofaen og græder det meste af tiden, fordi han ikke kan holde sig selv og hele situationen ud. Og samtidigt ligger Mads og græder, fordi han har ondt. Det er kaos.  

Manglende hjælp til fædre 
Men Dan er ikke et enestående tilfælde. Ifølge tal fra Rigshospitalet får 7-8 procent af fædre hvert år en fødselsdepression – også kaldt en efterfødselsreaktion. I 2020 blev der født næsten 61.000 børn, hvilket svarer til, at omkring 4.000-4.500 fædre blev ramt af en fødselsdepression. 
Alligevel viser en undersøgelse, som Mødrehjælpen har lavet i samarbejde med ledende sundhedsplejesker, af de kommunale tilbud fra november 2021, at det kun er hver anden kommune, som har et tilbud til fædre med en fødselsdepression. Undersøgelsen viser samtidigt, at næsten alle kommuner har tilbud til mødrene. 

Mødrehjælpen er en organisation, der hjælper familier. 

”Udgangspunktet er det helt enkelte, at fars nærvær og omsorg er lige så vigtig for barnet som mors,” siger Flemming Schultz fra Mødrehjælpen. 

Han forklarer, at undersøgelsen blev lavet, fordi de hos Mødrehjælpen har indikationer på, at sundhedssystemet ikke har været opmærksom nok på, at fædre også rammes. 

”Der har derfor været mange fædre, som er gået ubehandlet igennem fødselsdepressionerne,” siger han og tilføjer: ”Derfor har vi lavet en kortlæsning, som viser, at hjælpen til fædre, der rammes af fødselsdepression, simpelthen ikke er god nok. Den er for spredt, for mangelfuld og for usynlig.”

Hos Mødrehjælpen mener de, at den kommunale sundhedspleje er vigtig for at give familier en god start, men den nye undersøgelse viser, at hos mange kommuner er hjælpen begrænset.  

Jacob A. Cornett, som er psykolog og har speciale i samtaler med mænd, kalder det ligeledes problematisk, at der ikke er hjælp til alle, som har det svært. ”Der er mange faktorer i det med at blive en familie, som hos fædrene skal gribes og håndteres,” forklarer han. 

En reaktion
På postkassen er der tegnet et billede af den lille familie og deres kat. Den sorte brevkasse står for enden af en indkørsel. I den anden ende ligger er gult murstenshus. Her bor familien Christensen. Når man træder ind, er det første, man ser, legetøj. Der er også legetøj overalt inde stuen. Det ligger spredt på reoler og gulvet. Det er tydeligt, at det er et hjem, der tilhører en børnefamilie. 

De første par dage efter Mads’ fødsel, er familien igen indlagt på hospitalet. Dan får flere gange ”blackouts”, hvor han sidder og stirrer ud i luften. Han er ingen måde kontaktbar i flere minutter ad gangen. 

Anne og Dan kæmper en kamp. De kæmper for at være til stede for deres nyfødte søn og hjælpe ham igennem sine problemer, men samtidig kæmper Dan også med de følelser, som han har inde sin krop. Han kan ikke genkende sig selv. Det er en brussende følelse i hele kroppen. Det sitrer i fingrene. Blodet pumper rundt. Irritationen vokser inde i ham. Men han har en følelse af afmagt. Hvad skal han gøre? 

Anne beskriver ham som gal og sur.  ”Han råbte og skreg af Mads og mig,” fortæller hun. ”Han var modbydelig at være sammen med, før han fik hjælp.” Dans opførsel er ved at splitte den lille familie ad.

Dan og Anne har de sidste par måneder forsøgt at få barn nummer to. Foto: Line Sofie Østenfjeld Beck

Et problem for hele familien
Midt i stuen står familiens spisebord med en trip-trap stol for enden. Ovre i hjørnet står et juletræ pyntet i røde farver. Dan sidder på en stol. Hans arme læner sig på bordet. 

”Det er forfærdeligt. Det er slet ikke mig,” siger han. ”Det er lidt som skizofreni, hvor man bliver en helt anden person. Og så kommer ordene bare ud, uden jeg kan stoppe det.”

Tårerne samler sig i hans øjenkrog. Flere år efter episoderne, er det stadigvæk hårdt for Dan at snakke om. 

Psykolog Jacob Cornett peger på, at det er et kæmpe problem i de familier, hvor faren får en fødselsdepression, men hvor der ikke er hjælp at hente hos kommunen. 

”Når faren har det dårligt, så lider barn og parforholdet af det. Det er der slet ikke nogen tvivl om,” fortæller han.

Jacob Cornett forklarer desuden, at der er større risiko for, at forældrene går fra hinanden, hvis den ene af dem har det svært efter barnets fødsel. 

Flemming Schultz fra Mødrehjælpen peger ligeledes på, at det kan have direkte betydning for barnets trivsel og opvækst, hvis faren har en fødselsdepression. 

”De ressourcer, som et nyfødt barn har brug for – i form af nærvær, omsorg og relations dannelse – de bliver påvirket af, at den ene af forældrene, faren her, er så hårdt ramt af en reaktion, som han ikke får tilstrækkelig hjælp og behandling for,” forklarer Flemming Schultz. 

Psykologhjælp
En tåre bliver hurtigt efterfulgt af den næste. Kinderne er våde af vand. Øjnene er blanke. Dan sidder hos sin psykolog Dorthe. Hun beder ham om at fortælle om fødslen. Det er hårdt for ham, hver gang han bliver mindet om dagene op til og efter fødslen. 

Tilbage på Odense Universitetshospital, bemærker den mandelige overlæge på afdelingen, Carsten, Dans’ opførsel og hvor dårligt, han har faktisk det. Dan fortæller, at hvis det ikke havde været for Carsten, så havde han ikke været der, hvor han er i dag. Carsten hjælper familien med at finde en psykolog til Dan. 

”Han skubbede lidt ekstra på systemet,” forklarer Dan.  

To uger efter Mads’ fødsel starter Dan hos Dorthe. De står overfor hinanden og snakker. De udspiller sammen de scenarier, som kan opstå hjemme hos familien. Mads vælter en kop med juice ved spisebordet. Anne, der er stresset. Mads græder. Med hjælp fra Dorthe lærer Dan, at han skal gå væk og trække sig, når han kan mærke, at han får den sitrende og brussende følelse i kroppen. Det værktøj bruger han stadigvæk i dag. 
Desuden har familien indført en ”pyt-knap”. En fysisk knap, som de alle tre trykker på, mens de siger pyt til de små irriterende situationer, der opstår i hverdagen.

Dan ender med at gå til psykolog i 40-50 timer. 

”Men det har været en kamp uden lige at få hjælpen,” fortæller Anne, og Dan tilføjer: ”Hjælpen skal man kæmpe for.” 

På trods af at Dan faktisk fik hjælp hos en psykolog, så føler han ikke, at han blev hjulpet, før det næsten var for sent.  

”Det irriterer mig, at der ikke var nogen der så mig og greb mig, inden jeg faldt.” 

Af Line Sofie Beck

Fredag den 19. november i Retten i Horsens blev en 36-årig mand idømt 30 dages betinget fængsel. Han blev dømt for at have taget armen rundt om nakken på sin ekskone foran deres 2-årige søn.

Den 21. marts 2021 parkerede den 36-årige sin bil på gårdspladsen. Her boede hans tidligere kone sammen med deres søn på to år. I bilen havde han et par af sønnens ting og to flyttekasser med ekskonens ting. Han trådte ud af bilen og gik hen mod sin ekskone og søn. Hun spurgte ham, hvad det var for nogle flyttekasser, og hvorfor han havde dem med. Han svarede hende ikke. Begge parter beskriver stemningen som anspændt.

Næsten 7 måneder senere i en retssal i Horsens sidder den 36-årige mand tiltalt for vold mod sin ekskone. Han sidder foroverbøjet på stolen ved siden af forsvarer og kigger ned i bordet foran ham. Han triller tommelfingre. På trods af den lille retssal er der mødt 7 pårørende op denne fredag morgen. Anklager læser anklageskriftet op i retssalen. Den 36-årige er tiltalt for at have slået sin ekskone med slag i ryggen og for at have taget fat om halsen på hende. Tiltalte nægter sig skyldig. Han sætter sig som den første i vidnestolen.

Skjulte lydoptagelser
Tilbage i marts ankom den 36-årige til gårdspladsen for at have samvær med sin søn. På forhånd havde han sat sin telefon til at lydoptage. “Jeg har tidligere oplevet, at hun er kommet med trusler mod mig,” siger han, “og derfor vil jeg kunne dokumentere, hvis det skete igen.”

Ekskonen opdagede, at han lydoptog deres samtale på gårdspladsen, og hun bad ham om at slukke den. Den tiltalte beskriver, at han havde sin telefon i lommen, og at hans ekskone tager den fra ham. “Hun tog telefonen om bag sin ryg. Og jeg tog armene rundt om livet på hende, for at få min telefon tilbage,” siger han. Han fortæller, at han ikke har taget fat om halsen på hende eller givet hende slag i ryggen.

En følelse af afmagt
Ekskonen kommer ind i lokalet sammen med sin far. Hun sætter sig i vidnestolen. Hun forklarer, at hun følte sig magtesløs, da den tiltalte kom hjem til hende, og især da hun fandt ud af, at han optog deres samtale. Hun beskriver i retten, at han havde ”bittesmå propiller”. Den tiltalte er tidligere alkohol- og stofmisbruger, og derfor var det på forhånd aftalt, at samværet med sønnen skulle være hjemme hos hende.

I retten bliver lydoptagelserne brugt som bevismateriale. Man kan høre, at ekskonen råber, at han ikke skal røre hende. Hun starter med at forklare, at han greb fat om halsen på hende. Men senere lyder hendes forklaring på, at han med armen tog fat om nakken på hende. Hun kan ikke huske, om det var slag eller spark, hun fik i ryggen. I retten bliver der vist billeder, som hun efter episoden har taget af hendes hals og nakke. Man kan se blodsprængninger og blå mærker.

Herefter afgiver naboen sin vidneforklaring. Den stemmer i stor grad overens med ekskonens, men hun har ikke set, om den 36-årige slog ekskonen. Og da hun bliver spurgt ind til yderligere forklaringer af forsvarer, kan hun ikke huske så meget. Herefter går dommerne ind i et andet lokale for at votere. 

Dommen
Den 36-årige bliver kendt skyldig i at have taget fat om nakken på ekskonen med sin arm. Altså en anden dom, end den han var tiltalt for. Han bliver idømt 30 dages betinget fængsel med afsoning via 40 timers samfundstjeneste. Desuden skal han betale sagens omkostninger og 1000 kroner i erstatning til ekskonen. 

Om cirka to måneder er Harlevs nye samlingspunkt klar til indvielse. Det nye Idræts- og kulturcenter har været en idé hos beboerne i Harlev i mange år, men frivilligt engagement og initiativ er skyld i, at det i år bliver en realitet. 

Af Line Sofie Beck

Højt til loftet. Træpaneler, der skaber god akustik i det store rum og vinduespartier til de to allerede eksisterende haller. Det er nogle af de ting, som beboerne i Harlev kan glæde sig til at opleve, når den nye multihal står klar til indvielse den 14. december 2021. 

”Det har været en drøftelse i Harlev og omegn igennem de sidste 15-20 år, at man godt kunne bruge en hal mere,” siger Jacob Damgaard, som er næstformand for HI&Ks bestyrelsesgruppe. I 2014 lavede styregruppen en behovsanalyse for at finde ud af, hvad det nye projekt skulle indeholde. I den forbindelse søgte man inputs fra Harlevs Idrætsklub, Lokalcenter Næshøj, Næshøjskolen og Fællesrådet i Harlev. Her fandt man ud af, at ”man ikke bare ønskede en hal,” fortæller Jacob Damgaard. ”Byen efterspurgte et sted, hvor der er plads til at være, men samtidigt også et sted, hvor der er plads til at lave forskellige former for aktivitet.” 

Projektet har mødt stor støtte og gejst fra beboerne i Harlev og omegn, da det gamle idrætsområde er gammelt og ikke særlig indbydende. Indgangspartiet er placeret på bagsiden og står ved siden af skraldespande. Det ligner mest af alt en bagindgang. Den nye indgang er placeret tæt på Næshøjskolen, ud til en ny parkeringsplads og lige ved siden af et nyt cafeområde.

Pres fra borgerne
Harlev Idrætsklub (HIK) har i dag over 2.000 medlemmer. Omkring 1.300 af disse medlemmer dyrker indendørs idræt så som håndbold, badminton eller gymnastik. Men indtil nu har HIK kun haft én indendørs idrætshal og én svømmehal til rådighed. 
Egon Leegaard, der er formand for HIK og bestyrelsesmedlem i HI&K, understreger, at et afgørende element for at den nye multihal kom på tegnebrættet, har været et behovsdrevet pres fra borgerne. ”Der har hele tiden været en presballe på timeantal inde i den ene eksisterende hal,” siger Leegaard, ”og den nye hal er også allerede booket.”

HIK har desuden samlet kræfter til at etablere foreningsfitness i de nye lokaler, som kommer til at ligge ved siden af multibanen og et nyt cafeområde. Styregruppen ønsker at fokusere på de lokale hænder og kræfter, så derfor mener de også, at “foreningsfitness er det rigtige for stedet,” siger Jacob Damgaard. 

Lokalt engagement 
Bestyrelsesgruppen bag Harlev Idræts- og kulturcenter består af en mindre gruppe frivillige ildsjæle. Heriblandt Jacob Damgaard, som har lagt tusindvis af timer i projektet siden 2014. Det giver ham gejst og lyst til at fortsætte med hans frivillige arbejde for byen, når han kan se at gruppens ideer bliver til virkelighed. ”Jeg er drevet af en lyst til at gøre noget for Harlevs beboere,” siger Jacob Damgaard. Det påvirker ham positivt, når han kan se, at arbejdet bærer frugt.  

Den lokale indsamling i Harlev og omegn begyndte i januar 2018, og i maj 2021 nåede indsamlingen deres mål på 2,5 mio. kroner til opførelsen af HI&K. Men jo flere penge borgerne lokalt kan indsamle, jo flere ønsker for indretning, faciliteter og arkitektur kan der opfyldes. Så indsamlingen fortsætter, og i dag har Harlev og omegn lokalt indsamlet 2,63 mio. kroner. ”Vi har især været positivt overrasket over indsamling blandt erhverv i Harlev og omegn,” siger Jacob Damgaard.

Finansering af projektet Aarhus Kommune har givet et tilskud på 7,2 mio. kroner. Projektet har lånt 10 mio. kroner i kommunekredit.

Samlingspunkt for alle
Men navnet ’Harlev Idræts- og kulturcenter’ bygger på, at det ikke kun er bedre idrætsfaciliteter, som er ambitionen med det nye projekt. Styregruppen har også klare ambitioner om, at de nye faciliteter skal stå for flere kulturelle arrangementer som koncerter og foredrag. Det har tidligere været svært for Harlev og omegn at have plads til at udføre sådanne arrangementer i andre lokaler. Derfor er det en klar prioritering, at stedet skal rumme dette også. Centralt er det styregruppens ønske at etablere et miljø for beboerne i Harlev, som skaber sammenhæng mellem eksisterende tilbud og giver plads til nye.

Som et nyt samlingspunkt for byen beboer, skal der være plads til de folk, som ikke nødvendigvis er involveret i idrætten og faciliteterne hertil. ”Meningen med at tilføje et cafeområdet er blandt andet for at skabe plads til fx ældrecenteret, så de har et sted at komme ud og spise,” siger Jacob Damgaard.

Visionen med Harlev Idræts- og kulturcenter er at skabe et samlingspunkt for Harlev, som understøtter byens livslyst, sundhed og fællesskab. Derfor har det også været naturligt for beboerne i Harlev, at de har støttet op om projektet og været med til at samle penge ind. Jacob Damgaard fortæller, at beboere har engageret sig i projektet og sendt styregruppen forslag til, hvordan man kan samle penge ind lokalt. Lokalt engagement og initiativ er det bærende element, for at det nye samlingspunkt i Harlev snart står færdigbygget. 

I 2010 stiftede Karsten Andersen puch maxi-klubben ‘Rævehalerne’. I dag mødes han med nye og gamle venner for at sætte knallerter i stand og køre ture på dem. Klubben handler om fællesskab, frihed og en smule fart. Deres motto er, at ‘alt vejr er puch vejr’, da medlemmerne altid har tid og lyst til en køretur.

Af Line Sofie Østenfjeld Beck

En rævehale blæser i vinden. Lyden af en motor, der brummer. Solen skinner. Det er en perfekt dag til en køretur på en puch maxi. Karsten Andersen, som er stifter og præsident af puch maxi-klubben ’Rævehalerne’, kommer kørende på hans mørkegrønne puch maxi. Han er iklædt sort hjelm, lædervest og solbriller. Med et smil i mundvigen beskriver han sig selv om ”gummirocker”. 

I 1969 kom den første puch maxi til Danmark. Karsten Andersen fik sin første puch maxi for 31 år siden. Dengang var han lige var fyldt 16 år, og han havde glædet sig til at opleve den frihed, som en puch maxi vil give ham.

Fra ide til virkelighed
Ideen til puch maxi-klubben ’Rævehalerne’ opstod, da Karsten Andersen og hans barndomsvenner en dag i 2009 sad og drak nogle øl i en garage. Ovre i det ene hjørne stod en puch maxi. Mørkegrøn og med en mælkekasse bagpå. Den var præcis, som Andersen husker hans knallert fra sine unge dage. Snakken i garagen faldt hurtigt på den grønne jernhest og de gamle dage med fart og frihed. 

Efterfølgende købte flere af mændene en knallert. I 2010 stiftede Karsten Andersen puch maxi-klubben ’Rævehalerne’ i Horsens. På deres Facebookside ’Rævehalerne Foxtown Support’ beskriver klubben sig selv som en ”flok drengerøve, der hygger sig med at køre rundt i det danske land på deres veteran knallerter og spreder godt humør.” I dag tæller klubben 22 medlemmer, og de mødes minimum hver anden uge for at sætte knallerterne i stand og køre ture på dem.  

Frihed og fællesskab
Det er et fællesskab, som Karsten Andersen ikke har fundet andre steder. ”Det skal være frit,” beskriver Karsten. ”Man skal være medlem af klubben, fordi man har lyst til at komme og hænge ud sammen med os.” 
Det giver en del gode oplevelser og lange ture for medlemmerne af ’Rævehalerne’. De har flere gange kørt fra Horsens til Skagen, Esbjerg og andre steder rundt i Danmark, hvor kilometerne løber op. ”Man har fået en djævlens masse venner rundt omkring i Danmark,” siger Andersen. 

Karsten Andersen sammenligner en køretur på puch maxi med en fodboldkamp. ”Vi har en tur på to timer, ligesom man har en fodboldkamp på to timer, og så mødes vi bagefter til tredje halvleg, hvor vi får nogle øl og spiser mad.” Rævehalernes motto er, at ’alt vejr er puch vejr.’ For medlemmerne, er der ingen en undskyldning for, at man ikke kører en tur med de andre puch maxier. Og det er der, ifølge Andersen, en god grund til. ”Alle de ting, der kører inde i hovedet, de forsvinder ret hurtigt, når man kommer ud sammen med gutterne og ruller”, siger Karsten. ”Så snakker man om alt muligt andet, og det er godt.” 

Det er næsten som at genopleve deres ungdom, når Karsten Andersen og hans barndomsvenner kører rundt på deres knallerter. Den dag i garagen blev de hurtigt enige om, at de skulle starte en klub. ”Vi fandt på at lave klubben med de gutter, som vi rendte med i gamle dage,” siger Andersen. Og sådan gik det til, at ’Rævehalerne’ i 2010 blev stiftet i nostalgiens tegn.

Signe har en hang til vinterbadning, da det giver hende en afslappet følelse i kroppen, som hun ikke har fundet andre steder. Når hendes krop rammer det iskolde vand, kommer hun tættere på sig selv.

Følelsen af det iskolde vand mod hendes hud, den intense varme fra saunaen kombineret med det sociale fællesskab i klubben er dét, der har gjort, at Signe de sidste par vintre har dyrket den populære aktivitet, vinterbadning. Det giver hende en speciel følelse i kroppen, som hun ikke har oplevet noget andet sted. 

Af Line Sofie Østenfjeld Beck 

Det er den 1. september. Sommeren er slut, og vintersæsonen er officielt startet igen. Den Permanente Badeanstalt er endnu en gang blevet et sted for kun medlemmer. Signe Sofie Baadsgaard er heldigvis medlem af vinterbadeklubben Jomsborg, så hun må gerne komme ind.  

Baadsgaard er 25 år gammel, journaliststuderende på DMJX i Aarhus og vinterbader. Noget hun ofte bare gør alene. For Signe er det rart nogle gange at være i sin egen verden. Det kolde vand giver Signe en afslappet følelse. Desuden løsner det kroppen op, hvis hun har ondt i ryggen eller spændingshovedpine. ”Jeg bliver sindssygt afslappet på en måde, som jeg kun har oplevet gennem vinterbadning,” siger Signe. 
Det er kombinationen af det iskolde vand og den intense varme fra en sauna, der giver hende den afslappede følelse.  

Interessen for vinterbadning opstod gennem hendes veninde, Anne. Hun var medlem af Jomsborg og havde fortalt Signe en masse om det. Anne overtalte hende til at tage med en dag og prøve. Men da klubben kun tillader adgang for medlemmer, måtte de smugle sig ind. Heldigvis syntes Signe, at det var fedt. Sidenhen har hun meldt sig ind i selvsamme klub.  

Et socialt fællesskab

Men det er ikke kun det fysiske velvære, der gør, at Signe prioriterer vinterbadning i sin ellers travle hverdag. Jomsborg er en vinterbadeklub, som ifølge hende, prioriterer det sociale fælleskab. Klubben opfordrer til, at man hilser på hinanden, når man kommer, og at man altid holder den gode tone. Den gode stemning, som klubben skaber for dens medlemmer, elsker Signe.  

Man er vinterbader, når man bader om vinteren. Så simpelt er det. Men for Signe er det ikke bare en ting man gør, eller noget man er. “Det er ikke sådan en label, jeg synes, at jeg har lyst til at tage på mig,” siger Signe. Vinterbadning er blevet til en kultur, som hun prioriterer at dyrke. En vinterbadekultur, som både rummer dét at hoppe i det kolde vand, sidde i sauna bagefter og snakke med andre medlemmer om, hvor fedt det hele er.   

Nøgen vinterbadning

I Jomsborg vinterbadeklub bader man nøgen. Det er man også bagefter, når man sætter sig i saunaen. Og begge køn er samlet, hvilket for Signe også gør, at det bliver et socialt fællesskab. “Man kan ikke lade vær’ med at forholde sig til hinanden, når man sidder 15 nøgne mennesker sammen i en sauna, siger Signe.

Men det var også grænseoverskridende, første gang hun blev smuglet med ind i Jomsborg. Før Signe blev medlem, var hun en smule blufærdig, men med veninden og de andre medlemmers støtte sprang hun ud i det. I dag kan Signe godt lide sammenværet med mennesker i naturen. Medlemmerne i klubben er generelt ikke kropsforskrækket, og ifølge hende virker det meget naturligt at være nøgen, når man skal vinterbade. Hun kan også mærke, at hun har fået et bedre forhold til sin krop efter hun er begyndt.  

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.